AdvokatWatch

Weinstein-advokat: Omstridt fortrolighedsklausul skulle have været "tydeligere"

En fortrolighedsklausul, der begrænsede filmproduceren Harvey Weinsteins assistent i at tale om seksuelle overgreb, skulle have præciseret, at sekretæren frit kunne udtale sig i retssager, mener advokaten bag klausulen.

Allen & Overy-partneren Mike Mansell erkender, at en fortrolighedsklausul, han i 1998 hjalp filmproducenten Harvey Weinstein med efter voldtægtsanklager, skulle have været formuleret anderledes. | Foto: Allen & Overy

En omdiskuteret, 20 år gammel fortrolighedsklausul, der blev indgået mellem den i dag detroniserede filmproducent Harvey Weinstein og hans assistent, skulle have været klarere om sekretærens muligheder for at udtale sig i retssager.

Det erkender advokaten bag aftalen, partner Mike Mansell fra advokatfirmaet Allen & Overy.

Det skriver branchesitet Legal Week.

Weinsteins assistent, Zelda Perkins, anklagede ifølge Legal Week i 1998 Harvey Weinstein for at forsøge at voldtage en kollega. Efterfølgende indgik parterne forlig, og Perkins underskrev en fortrolighedserklæring. Erklæringen er nu i søgelyset hos det britiske parlaments Kvinde- og Ligestillingskomité i forbindelse med en undersøgelse af, om fortrolighedserklæringer misbruges i sager om seksuel chikane.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Invision/Chris Pizzello
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Invision/Chris Pizzello
Zelda Perkins fortrolighedserklæring indeholder blandt andet en passus, der begrænser hendes muligheder for at komme med oplysninger under civile retssager eller straffesager. Under en høring med Mike Mansell i sidste uge ville komitéen vide, om Mansell fortryder formuleringen af dette afsnit.

"Hvis jeg skulle håndtere det i dag, ville jeg gøre det tydeligere, at muligheden for at deltage i kriminel proces ikke på nogen måde var begrænset," sagde Mark Mansell.

Fortrolighedserklæringen, som det britiske parlament har offentliggjort dele af, indeholder også begrænsninger i, hvad Zelda Perkins må tale med sin læge om.

Tæt på umulig at overholde

Over for Legal Week betegner en række arbejdsrets-advokater aftalen som meget speciel og tæt på umulig at overholde.

"Den indeholder nogle ting, jeg gennem 30 års arbejde med arbejdsret aldrig har set før. Jeg har aldrig set detaljer om, hvad nogen kan fortælle deres læge. Den er betydeligt mere detaljeret og finkornet om hvad, man må og ikke må, end normalt," siger Michael Burd, leder af afdelingen for arbejdsret i advokatfirmaet Lewis Silkin til Legal Week.

Komitéen vil undersøge fortrolighedserklæringerne, herunder deres funktion som en mundkurv på ofrene for seksuelle overgreb.

"Der har været kritik af deres brug i sager om seksuelt misbrug, vedrørende at de kan bruges til at skjule upassende, diskriminerende eller endda ulovlig adfærd, eller til at forhindre, at sådan adfærd bliver rapporteret til de relevante myndigheder," hedder det i en udtalelse fra komitéen.

Adokat skal forklare fortrolighedsklausul i Weinstein-sag 

Jobskifte kaster lys over løn til amerikansk topadvokat 

Sex-sager skæmmer internationale advokatkæmper 

Mere fra AdvokatWatch

Jagt på insolvensadvokater når nye højder

Flere virksomheder går konkurs, og antallet af jobannoncer rettet mod advokater med speciale i insolvens og rekonstruktion har de seneste måneder været på rekordhøjt niveau.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier