DLA blandt de stærkeste advokatbrands i USA

Det internationale advokatfirma DLA Piper, som Lett Advokater sidste år blev en del af, er blandt de stærkeste advokatbrands i USA. Det viser en opgørelse fra analysehuset Acritas, der har spurgt 600 juridiske ledere i store, amerikanske virksomheder og 176 chefjurister uden for USA om deres opfattelse af advokatvirksomheder i USA.
DLA Piper kommer på en sjette plads ud af 20 advokathuse på listen. Jones Day, Skadden og Latham & Watkins tager de første pladser på listen.
Det er syvende gang, Acitas undersøger advokathusenes omdømme, og for første gang har firmaet også spurgt til opfattelsen af alternative, juridiske udbydere, dvs. nichefirmaer der er specialiseret i områder som kontraktgennemgang, dokumenthåndtering og database-søgning, ofte med hjælp fra digitale værktøjer.

"For øjeblikket har advokatfirmaerne stadig en rigere brand-profil. De opfattes som autoriteter på mange flere ekspertise-områder, mens den aktuelle fordel for de alternative firmaer cirkulerer om teknologi og proces-effektivitet," siger Lizzy Duffy, direktør i Acritas i USA.
Accura-partnere optaget i international "Hall of Fame"
Klar Advokater går efter at blive virksomhedernes favorit
ATP om valg af DLA: Vores valgmuligheder har været begrænsede
Relaterede artikler:
EY opruster i kampen mod advokatfirmaer
For abonnenter