Apple-advokater i kamp for at undgå Vestagers skattesmæk

Advokater fra Apple er denne uge på plads ved EU-Domstolen i Luxembourg for at argumentere for, at det multinationale selskab ikke skal betale den milliardregning, Margrethe Vestager sendte i 2016.
Foto: ALASTAIR PIKE/AFP / AFP
Foto: ALASTAIR PIKE/AFP / AFP

Margrethe Vestager satte som EU's konkurrencekommissær i 2016 gang i det, der er blevet kaldt for verdens største skattesag, da hun sendte en regning på 13 milliarder euro, eller næsten 100 milliarder kroner, til Apple.

Apple ankede ikke overraskende afgørelsen til EU-domstolen, hvor sagen i disse dage bliver behandlet i en to-dages høring.

Det skriver branchemediet LegalWeek.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Apples advokat Daniel Beard afvist, at selskabets filialer i Irland skulle være ansvarlige for skat på al Apples salg uden for USA. Det "trodser virkeligheden og sund fornuft", lød det ifølge Reuters fra advokaten, som henviste til, at immaterielle rettigheder for Apples produkter er udviklet i USA – ikke i Irland.

Ifølge Margrethe Vestager har Apple fået ulovlige skattefordele i Irland, hvor selskabet har sit europæiske hovedkontor. Apple har således betalt helt ned til 0,005 procent i irsk skat på salg i EU, hvilket er væsentligt mindre end andre selskaber, og det har altså medført et skattesmæk på 100 milliarder kroner.

Og det er ikke den eneste af Vestagers bøder, EU-Domstolen skal forholde sig til. Både Google, Fiat og Starbucks har ligesom Apple anket afgørelser om kæmpebøder fra EU.

Tidligere på året annullerede EU-Domstolen en række lignende skattebøder til 35 store selskaber, som tilsammen skulle betale over 700 millioner euro, svarende til 5,2 milliarder kroner, fordi de ifølge konkurrencekommissæren havde betalt for lidt skat i Belgien. Der var, mente EU-Domstolen, ikke tale om skjult statsstøtte.

3 henter juridisk chef med fortid i Kromann Reumert

Dømte for deling af film får lov at anke til landsret

Dommere i flere lande oplever politisk pres – også i Norden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også