USA's højest betalte chefjurist scorede 45 mio. kr. sidste år
Morgan Stanleys chefjurist, Eric Grossman, er den højest betalte chefjurist i USA's største virksomheder. Takket være en whopper af en bonusudbetaling på 5,9 mio. dollar nåede Grossmans samlede løn sidste år op på 6,9 mio. dollars, knap 45 mio. kr.
Det viser en opgørelse, researchfirmaet ALM Legal Intelligence har udført for branchesitet Corporate Counsel.
ALM har gennemgået de meddelelser, børsnoterede amerikanske selskaber skal aflevere vedr. topledelsens løn for de 1000 største virksomheder og set på den samlede udbetaling til chefjuristerne inkl. grundløn og bonus.
Banker og underholdning i toppen
På andenpladsen i lønræset ligger Laureen Seeger fra American Express med en samlet årsløn på 43 mio. kr., mens chefjuristerne fra filmkoncernen Twenty-First Century Fox og Walt Disney kommer på de næste pladser.
Ifølge Todd Sirras, adm. direktør i løn-konsulentfirmaet Semler Brossy, er det ikke tilfældigt, at det netop er banker og virksomheder i underholdningsindustrien, der tegner sig for de højeste lønninger til jurister.
"Chefjurister på underholdningssiden laver rigtig mange handler, og på finanssiden har de at gøre med et meget reguleret miljø," siger Sirras til Corporate Counsel.
Amerikanske internetkæmper skal på jagt efter nye chefjurister
Her får advokater den bedste løn i USA og Danmark
Juridisk direktør i Nets stopper og træder ud af bestyrelsen
Relaterede artikler:
Her får advokater den bedste løn i USA og Danmark
For abonnenter