AdvokatWatch

Nye tal viser igen stigende ventetider ved domstolene

Igen stiger ventetiderne ved landets domstole. Tilliden til domstolene er i fare, mener justitsminister Mattias Tesfaye (S), der nu har bedt Højesterets chef om hjælp.

Tilliden til domstolene er i fare grundet lange ventetider, mener justitsminister Mattias Tesfaye (S), der nu beder Højesterets chef om hjælp. | Foto: Jens Dresling

Situationen ved domstolene er blevet yderligere forværret, når det gælder sagsbehandlingstiden. Det viser nye tal for årets første seks måneder.

I gennemsnit går der 8,3 måneder, før en straffesag med domsmænd går i gang.

Sidste år var ventetiden 7,3 måneder, fremgår det af en halvårsstatistik, som Domstolsstyrelsen har offentliggjort på sin hjemmeside.

Hvis man går fire år tilbage i tiden, var ventetiden i denne type sager nede på det halve - nemlig 4,4 måneder.

Ikke bare straffesager tager længere tid. Også mødre og fædre må finde sig i længere ventetid i familieretterne, når det for eksempel gælder afgørelser om samvær med børn.

At udviklingen ser dyster ud har været kendt længe. Derfor erklærede den tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) således i begyndelsen af året, at en af de vigtigste opgaver på hans bord i 2022 var at sikre en ”solid flerårsaftale for domstolene”.

I maj fulgte afløseren Mattias Tesfaye (S) op. At få lavet en aftale var ”en hovedprioritet”. Men i begyndelsen af denne måned fastslog han, at der ikke kommer nogen aftale i år.

Tesfaye har netop besluttet at give de politiske forhandlinger en hjælpende hånd i form af et udvalg. Den snart afgående præsident i Højesteret, Thomas Rørdam, skal lede et juridisk og retssikkerhedsmæssigt analysearbejde.

I en pressemeddelelse torsdag udtalte Mattias Tesfaye, at der skal ”tages grundlæggende fat” om problemet med ventetiderne.

”Lange sagsbehandlingstider hos domstolene giver en dårlig oplevelse og risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem. Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag indenfor en rimelig tid, udtalte ministeren.”

Flere har forklaret presset på domstolene med, at politikerne på Christiansborg har givet ekstra muskler til politi og anklagemyndighed, uden at sikre sig at dommerne samtidig kan følge med det stigende antal sager.

I forslaget til finansloven lettes presset en smule. Domstolene slipper for et såkaldt omprioriteringsbidrag og får også videreført midler til bekæmpelse af sagsbunker.

Men det rækker på ”ingen måde”, har Jørgen Lougart, præsident i Retten i Roskilde, tidligere sagt til Dagbladet Information.

Udvalg skal understøtte politiske forhandlinger om domstolene

Ny rapport slår fast: Domstolene skrottes på grund af ventetider

Højesteretspræsident skal finde effektiviseringer hos domstole

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

En advokat blev i denne uge varetægtsfænglset for hvidvask. Derudover bød ugen blandt andet på historier om en strid mellem en byret og anklagemyndighed, mens Danske Advokaters nye formand meldte sig ind i samfundsdebatten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier