
Sikkerheden ved Retten i Holstebro er blevet opjusteret – blandt andet som følge af en episode, hvor en sigtet forsøgte at kysse en anklager, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Af nye sikkerhedsinitiativer er blandt andet en lille glaslåge, der adskiller dommeren fra resten af retslokalet. Opjusteringen af sikkerheden skyldes først og fremmest en generel anbefaling, som alle landets domstole har fået, fortæller retspræsident Christian Schou til mediet.
Men også en konkret episode, hvor en varetægtsarresteret ville kysse en kvindelig anklager, ligger til grund for en yderligere opjustering i et enkelt retslokale ved Retten i Holstebro.
”Generelt vil vi jo ikke have retssale til at se for lukkede eller sikre ud. Men de små glasafspærringer og låger fungerer fint, og er ret diskrete,” siger Christian Schou.
Dommere hængt ud på sociale medier – nu sender forening bøn til retsreportere
Anklagere vil have dommere til at gribe ind over for ”hård” og ”nedladende” tone i retten