AdvokatWatch

Dom i stor kokainsag er retshistorisk

Anklagere er "overordentlig tilfredse" efter dom i sagen Operation Goldfinger i Københavns Byret.

"Vi er kommet i mål med at sprænge strafferammen for flere af de tiltalte. Det er aldrig sket før i en sag om narkotika," siger senioranklager Annika Jensen onsdag aften. | Foto: Jens Dresling

Med dommen i narkosagen "Operation Goldfinger" er der skrevet retshistorie. Det siger anklagerne efter afgørelsen i Københavns Byret.

"Vi er kommet i mål med at sprænge strafferammen for flere af de tiltalte. Det er aldrig sket før i en sag om narkotika," siger senioranklager Annika Jensen onsdag aften.

Hun har sammen med specialanklager Lasse Biehl ført sagen, hvor der gennem et år har været afholdt retsmøder i byretten.

Den højeste straf for narko er fængsel i 16 år. Men fem af de tiltalte mænd i sagen har fået en længere straf på grund af kriminalitetens ekstraordinære grovhed.

De fleste dømte har albansk baggrund. Hovedmanden, der boede i en villa på Amager, straffes med fængsel i 19 år og fire måneder. Det er en såkaldt tillægsstraf, som skal lægges oveni de otte måneder, han tidligere fik i retten i Oslo.

Dermed er sanktionen for hans vedkommende reelt 20 år – hvilket er den allerøverste grænse i straffeloven.

"Vi er overordentlig tilfredse," siger senioranklager Annika Jensen.

Og det selv om byretten ikke har kunnet nikke ja til de store mængder, som anklageskriftet omtaler – nemlig op til ni ton. Hovedmanden er således fundet skyldig i 920 kilo.

I syv år drev han en avanceret narkoforretning, som krævede store ressourcer, et organisationstalent og en sikkerhedsbevidst optræden.

I alt 17 biler var involveret i kriminaliteten. Heraf er de 16 blevet konfiskeret af staten.

"Mængderne er mindre afgørende i forhold til straffens længde," bemærker senioranklageren.

Onsdag blev der af byretten uddelt straffe på 178 år fordelt på 14 mænd.

Retsmøder aflyses efter anbefaling om to meters afstand

Flere problemer besværliggør start på kæmpesag om narko 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier