AdvokatWatch

Rigsadvokat dropper sigtelse mod journalist og forfatter til PET-bog

Efter mere end fire år har anklagemyndigheden trukket sigtelsen tilbage mod journalist på Politiken Morten Skjoldager. Forfatteren til bogen "Syv år for PET" blev sigtet for at videregive fortrolige oplysninger.

Efter mere end fire år har anklagemyndigheden droppet sigtelsen mod forfatteren til bogen "Syv år for PET". | Foto: Jens Dresling.

Mere end fire år efter at bogen "Syv år for PET" udkom, har anklagemyndigheden droppet at gå videre med en sigtelse mod journalist Morten Skjoldager, der er forfatter til bogen.

Det skriver Morten Skjoldager på Twitter og Facebook.

"Efter fire år og tre måneder har jeg modtaget brev fra Rigsadvokaten om, at man dropper sigtelsen mod mig for at videreformidle fortrolige oplysninger i min bog "Syv år for PET"."

"Det er jeg glad for, både personligt, men også principielt," skriver han.

I bogen fortæller den tidligere PET-chef Jakob Scharf om en række konkrete sager. Han blev tiltalt i sagen tilbage i marts 2018.

I mellemtiden er retssagen mod Jakob Scharf blevet behandlet ved både by- og landsret. Det endte med, at Scharf i landsretten blev dømt i et ud af 28 anklagepunkter og altså frifundet i de resterende 27.

Offentliggjorde bogen trods fogedforbud

Bogen blev udgivet af People's Press i oktober 2016, men PET anmeldte samme måned Jakob Scharf til politiet for at have overtrådt sin tavshedspligt. Samtidig gik Kammeradvokaten i aktion og fik nedlagt et fogedforbud mod bogen.

Imidlertid valgte Politiken at offentliggøre hele bogen som særsektion.

Morten Skjoldager blev ligesom Jakob Scharf meldt til politiet i oktober 2016 for at have videreformidlet fortrolige oplysninger.

Journalisten skriver, at der sikkert er nogen, som mener, at han havde haft godt af at komme bag tremmer, men han er glad for, at han hverken skal i retten eller i fængsel.

"Siden udgivelsen har jeg fået en datter, og det har frarøvet mig noget nattesøvn, men ellers har jeg sådan set sovet fint hver nat. Ikke desto mindre skal jeg da gerne indrømme, at det er belastende at være sigtet for en forbrydelse mod statens sikkerhed, som kan straffes med fængsel i op til to år," skriver Skjoldager på Facebook.

Tidligere PET-chef får oprejsning i straffesag om tavshedspligt

Tidligere PET-chef skal i fængsel for brud på tavshedspligt

PET vil have bødestraf til chefredaktør og bladhus skærpet

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier