AdvokatWatch

Historisk sag om bestikkelse når til tops i retssystemet

Højesteret ser på et hjørne af Atea-sagen, hvor offentlige chefer blev "smurt" for at fastholde kundeforhold.

It-selskabet Atea er blevet straffet med en bøde på ti millioner kroner i en bestikkelsessag, som Retten i Glostrup i 2018 afsagde dom i. Nu ser Højesteret på, om en tidligere koncerndirektør skal frifindes. | Foto: Ritzau Scanpix/Niels Hougaard/ERH

I juni 2015 anholdt politiet ledere i it-selskabet Atea og i Region Sjælland i det, der skulle vise sig at være den hidtil største sag om bestikkelse. Nu, fem år senere, er en flig af sagen nået frem til Højesteret.

Offentligt ansatte chefer tog til Formel 1-racerløb i Dubai og spiste på stribevis af fine restauranter. Pengene kom fra en konto i Atea med regionens tilgodehavende. Formålet var at fastholde kundeforholdet.

Retten i Glostrup og Østre Landsret afsagde dom i henholdsvis juni 2018 og juli 2019, og i den forbindelse blev der talt om, at det var en historisk sag om samfundsskadelig kriminalitet.

Mandag skal Højesteret se nærmere på to af de mænd, der blev dømt af landsretten. De forlanger at blive renset.

Ateas tidligere koncerndirektør vil frifindes for medvirken til mandatsvig for 165.000 kroner, som var udgifter til Formel 1-rejsen til Dubai for to ledere i regionen, og som udløste tre måneders betinget fængsel.

Regionens tidligere it-udviklingschef blev dømt for to middage på i alt 10.000 kroner, som var modtagelse af bestikkelse. Han blev også fundet skyldig i mandatsvig for 101.000 kroner i forbindelse med en tidligere luksusrejse til Dubai.

Han vil frifindes for det sidstnævnte forhold og have nedsat straffen, som lød på betinget fængsel i fire måneder og 100 timers samfundstjeneste.

To dømte i historisk Atea-sag skal i Højesteret

Kammeradvokaten kritiserer Ateas compliance-arbejde

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Den længe ventede beretning fra Minkkommissionen løb med rampelyset, men ugen bød også på historier om blandt andet nye advokatetiske regler, et tørlagt marked for børsnoteringer og en ny udbudslov.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier