Retsopgørene efter de krakkede banker som følge af finanskrisen er stærkt medvirkende til, at landsretterne vakler under et voksende sagspres.

Sagerne har lagt beslag på utallige retsdage og har slidt på det i forvejen hårdt pressede system. Antallet af ekstra retsdage hos landsretterne er således næsten blevet fordoblet på fire år – fra 853 ekstra retsdage i andet kvartal i 2015 til 1619 ekstra retsdage i andet kvartal i 2019, oplyser Domstolsstyrelsen til AdvokatWatch.

Og mens der generelt har været et øget sagspres, er det især banksagerne, der belaster landsretterne og er medvirkende til, at landsretterne i 2019 blot opfyldte 12 af 18 mål for sagsbehandlingstiderne.

"I den seneste årrække har der således kunne konstateres en markant stigning i antallet af ekstra retsdage, som navnlig kan henføres til hovedforhandlingerne i en række store sager som led i det juridiske efterspil efter finanskrisen og sager om økonomisk kriminalitet mv.," fremgår det af Domstolsstyrelsens seneste årsrapport.

De lange sagsbehandlingstider burde for længst have fået alarmklokkerne til at ringe hos beslutningstagerne på Christiansborg, mener Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg. For banksagerne er af sådan en kompleks kaliber, at det kræver uhyre ressourcer, og de er derfor med til at give det i forvejen mørbankede retssystem endnu en øretæve, lyder det.

"Det er blandt andet banksagerne i landsretterne, der trækker tænder ud. Der sidder tre-fire udnævnte dommere på sådan en sag, hvorimod man i andre sager i landsretterne kan bemande med to udnævnte dommere og en konstitueret dommer. Men det kan vi ikke gøre i de langvarige civile sager eller i de langvarige straffesager. Det lægger et stort pres på de udnævnte dommere og på landsretten som sådan," siger Mikael Sjöberg.

"Systemet er slidt"

En arbejdsgruppe nedsat af Dommerforeningen afleverede i juni en rapport om dommernes arbejdsforhold, der satte fokus på ressourceproblemerne hos domstolene.

"Systemet er slidt, og det er gennem årene slanket så voldsomt, at der bogstavelig talt ikke kan hives mere ud af det. Antallet af dommere de sidste fem år har været konstant, mens de svære og tunge sager – herunder banksagerne – er vokset. Konsekvensen af dette pres er, at det breder sig som ringe i vandet," siger Mikael Sjöberg og uddyber:

"På grund af blandt andet vores ressourcer tager det desværre den tid, det tager. Nogle af sagerne, blandt andet banksagerne, er voldsomt store i omfang og kunne nok slankes en del, men det er ikke dommernes opgave at skære sådanne sager til – det må parterne, de kender processtoffet bedst på dette tidspunkt."

Direktør for Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz, har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler i en skriftlig kommentar, at domstolene har kæmpet med at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

"Domstolene arbejder hårdt på at nedbringe antallet af verserende straffesager, da det er vejen til at opnå kortere sagsbehandlingstider. Dette er dog en udfordring, fordi der er et stort sagspres blandt andet som følge af en markant stigning i antallet af straffesager i 2018 og 2019. Hertil kommer, at der i den seneste årrække har været en række længerevarende sager om for eksempel økonomisk kriminalitet mv. og som led i oprydningen efter finanskrisen," udtaler Kristian Hertz.

"Behandlingen af de store sager er ofte meget tidskrævende, idet det for eksempel gælder, at der i stedet for en stor banksag med ugentlige retsmøder igennem et år eller længere, i stedet kunne være behandlet mange hundrede "almindelige" straffesager eller civile sager," lyder det videre fra Kristian Hertz.

Et eksempel på hvor tidskrævende sagerne er finder man eksempelvis i sagen om Roskilde Bank, hvor hovedforhandlingen lagde beslag på fire dommere, der afsatte to dage om ugen i halvandet år fra 2015 til 2017, fortæller Karen Hald, dommer i Østre Landsret.

Plads til store sager

I forbindelse med forhandlingen om politiforliget, hvor regeringens udspil blev præsenteret sidste uge, har flere aktører meldt sig på banen for at give sit besyv med om, hvorvidt det er en større pose penge, der skal til, eller om det ikke er et spørgsmål om at udnytte de allerede eksisterende ressourcer hos domstolene bedre.

"Vi synes, vi har optimeret så mange processer, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Vi kan ikke forenkle os ud af de her helt basale, strukturelle problemer, vi har i byretterne og landsretterne," lyder det fra dommerformanden.

"Hvis man skærer på antallet af dommere, der behandler for eksempel de store banksager, så går det ud over retssikkerheden. Der er nu engang forskel på at have tre sæt øjne på en sag modsat ét sæt øjne. Det bliver en anden behandling og det går ud over sagen – ud over kvaliteten. Det er ikke noget, vi vil forslå," siger Mikael Sjöberg.

Derfor er der i høj grad behov for at afsætte midler til at hyre ekstra dommere til store civile sager som banksagerne, mener Sjöberg. Dommerformanden er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at de store banksager var af en sådan karakter, at de skulle for retten og ikke kunne droppes – og derfor er det ultimativt et spørgsmål om at få tilført flere ressourcer.

"Store sager med store summer, der involverer mange mennesker og menneskeskæbner, skal der være plads til ved domstolene. De skal behandles ordentligt. Men det går ud over landsretterne øvrige produktion, for landsretterne har nu engang de ressourcer, som de har, og ikke er blevet tilføjet ekstra ressourcer på grund af banksagerne," siger Mikael Sjöberg.

En politisk beslutning

I den skriftlige kommentar fra Domstolsstyrelsen forholder direktøren sig ikke til, om landsretterne på baggrund af de store banksager burde være tilført flere ressourcer – eller om det er noget, som styrelsen i øjeblikket kæmper for.

"Byretterne har de senere år modtaget flere og tungere sager end tidligere. Det presser dem til trods for øget aktivitet og produktivitet. Dette pres forplanter sig til landsretterne, idet en række sager, herunder også de meget store sager og sagskomplekser – ankes til landsretterne. Domstolsstyrelsen er løbende i dialog med Justitsministeriet om retternes sagsmængde og ressourcer. Det er dog i sidste ende en politisk beslutning, hvilke ressourcer der stilles til rådighed for domstolene," udtaler Kristian Hertz.

AdvokatWatch har spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S), om man skulle have gjort noget anderledes i forhold til banksagerne, tilført ressourcer til domstolene tidligere, eller hvad ministeren vil gøre nu i forhold til at forbedre landsretternes sagsbehandlingstid.

Det forholder man sig imidlertid ikke til hos Justitsministeriet, hvor pressemedarbejder Jakob Kronborg efter en måned fortsat kun henviser til en pressemeddelelse fra juni og sender et citat fra ministeren, der er identisk med det citat, der er i den flere måneder gamle pressemeddelelse.

Her udtaler ministeren, at det er "stærkt bekymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker".

Han henviser til, at regeringen har afsat syv mio. kr. i 2020 til blandt andet at ansætte 10 nye dommere ved byretterne og landsretterne, der skal hjælpe med de sagsbunker, der er vokset på grund af covid-19.

"Selvom det er en tiltrængt og nødvendig saltvandsindsprøjtning til domstolene, så er det langt fra nok til at løse de grundlæggende udfordringer. Derfor har jeg fortsat fokus på en generel styrkelse af domstolene, hvor vi blandt andet arbejder på et lovforslag, som skal effektivisere straffesagskæden, og jeg vil heller ikke afvise, at det kan blive relevant at tilføre domstolene yderligere ressourcer," udtaler Nick Hækkerup i meddelelsen.

Men det er langt fra nok, mener Dommerforeningens formand.

"Der er i forvejen sagsbunker ved retterne og hertil kommer corana-bunken. Det er positivt og tiltrængt, men måden midlerne gives på, vil ikke blive oplevet som en tilførsel af nye ressourcer, men en omrokering, hvor assessorer – der i forvejen i vidt omfang beskæftigede sig med dommerarbejde – bliver opnormeret til dommere," lyder det fra Mikael Sjöberg.

Den kritik har ministeren ingen kommentarer til, oplyser Jakob Kronborg.

Finansiel Stabilitet taber sag og skal betale millioner til Eik Banks ledelse

Rækkevidden i juridisk princip overrasker formanden i Finansiel Stabilitet

Nyt nederlag til Finansiel Stabilitet undrer politikere: Konservative efterlyser evaluering

Finansiel Stabilitet er gået i tænkeboks og sætter finanskriseopgør på hold