AdvokatWatch

DI: Lempeligere lånekrav afværger serie af konkurser

Erhvervsorganisationen Dansk Industri glæder sig over, at virksomheder får mere tid til at betale af på coronalån.

"Det er meget vigtigt, at der er indgået en aftale, der sikrer, at de hårdest ramte virksomheder med statslige coronalån ikke skal betale deres gæld her og nu," lyder det fra politisk direktør i Dansk Industri, Emil Fannikke Kiær. | Foto: DI/PR

Det havde betydet konkurser for raske virksomheder, hvis ikke Folketinget havde lempet på kravene til de titusindvis af danske selskaber, der under coronakrisen udnyttede muligheden for at udskyde betaling af moms og skat.

Det skriver Dansk Industri i en kommentar til aftalen, der torsdag er indgået med et bredt flertal i Folketinget.

"Det er meget vigtigt, at der er indgået en aftale, der sikrer, at de hårdest ramte virksomheder med statslige coronalån ikke skal betale deres gæld her og nu."

"Det ville sandsynligvis have ført til en serie af konkurser blandt ellers sunde virksomheder," skriver politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær i en kommentar.

Aftalen betyder, at virksomhederne får udskudt fristen for at tilbagebetale momslån og ubetalt A-skat, samt at der kan laves afdragsordninger på op til 24 måneder. Det til en rente på 8,4 procent om året.

Dansk Industri havde gerne set, at perioden var længere og renten lavere. Men "glæder sig trods alt over", at der er lavet en aftale.

De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, siger, efter at aftalen er indgået, at partiet også gerne havde set endnu mere lempelige krav.

"Vi fik ikke alt det, vi gerne ville have. Men jeg synes, det er en fair aftale," siger hun.

Også hos Venstre havde skatteordfører Louise Schack Elholm ønsket, at virksomhederne fik længere tid til at afdrage.

"Det var der ikke flertal for. Men vi noterer os, at regeringen har rykket sig, og demokrati er jo kompromisser," siger hun.

Hun mener ikke, at en længere afdragsordning ville give den private sektor unfair konkurrence fra staten.

"Afdragsordningen har en rente på 8,4 procent. Så jeg tror helt naturligt, at virksomhederne kommer over i det private, når man når den del," siger hun.

Virksomheder får mere tid til at betale coronalån

Massiv sagsbunke på vej: Advokater klar til at lægge lukningstruede selskaber i graven

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier