AdvokatWatch

TVC-stifter: "Firmaets troværdighed har lidt et knæk"

Grundlæggeren af TVC Advokatfirma retter kritik af nuværende TVC-partneres involvering i ejendomsspekulants netværk. Partnere afviser, at det var et reelt samarbejde.

TVC Advokatfirma blev grundlagt af Tommy V. Christiansen i 1988. | Foto: Google Maps

Stifter af TVC Advokatfirma, Tommy V. Christiansen, er "dybt ulykkelig" over den nuværende situation i advokathuset og mener, at advokaterne burde havde holdt sig for god til "den slags samarbejde", siger han i et interview med Berlingske.

Bemærkningerne falder, efter Berlingske i en række artikler har kunnet fortælle, at tre partnere investerede i ejendomme via et netværk, hvor ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen, som ligeledes var advokaternes klient, også var at finde.

"Advokater skal have stor troværdighed, for det er det, vi lever af. Men firmaets troværdighed som et seriøst og ordentligt advokatfirma har efter min opfattelse lidt et knæk her," siger den fratrådte stifter Tommy V. Christiansen til avisen og tilføjer, at troværdigheden halter så meget, at han ikke længere ønsker, at hans navn fremgår af firmaets hjemmeside.

De tre partnere oplyser i et svar til Berlingske, at det er "uomtvisteligt, at vi ikke har skjult noget eller oplyst noget, som ikke er faktuelt korrekt", og at der ikke er tale om et samarbejde med ejendomsspekulanten, da pengeoverførsler på knap en halv million kroner ikke gik direkte til Kenneth Schwartz Thomsen, men derimod til et selskab, hvor han er direktør, og hans far er ejer.

Medie: TVC-advokat stemplede aftale i privat regi med firmalogo

Flere lejere klager over TVC-advokaters udlejningsejendom

Medie: TVC-partnere overførte penge til firma med ejendomsspekulant i spidsen 

Mere fra AdvokatWatch

Advokatfuldmægtig udvikler app med barndomsven

Det skal gøres lettere at blive mindet om de frister, man som virksomhed har i forhold til indberetning af skat og årsregnskaber. Det er formålet med en app, som juristen Mansour Bandri og konsulenten Resat Durmisi har udviklet.

Tredjepartsfinansiering af danske retsopgør vækker skepsis

Udenlandske investorer har planer om at investere millionbeløb i danske retsopgør, som de egentlig ikke har part i. De håber på et afkast og mener, de hjælper andre med at få retfærdighed. Andre mener, de snarere er gribbe, der vil profitere på andres ulykke.

IP-rådgiver skifter ud på direktørpost

Tidligere Penta-direktør stopper som topchef i rådgivningsvirksomheden Patrade, der beskæftiger sig med immaterialret. Hans afløser kommer fra kommunikationsbranchen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier