AdvokatWatch

Konkursbølge har ikke ramt – økonomer ser den i horisonten

Antallet af konkurser er i marts på niveau med, hvad man har set gennem de sidste ti år.

Der var i marts 192 konkurser blandt aktive virksomheder. | Foto: Colourbox

Antallet af konkurser er fortsat på et lavt niveau trods coronaudbruddet og de mange restriktioner.

Der var i marts 192 konkurser blandt aktive virksomheder. Det er 4,3 procent lavere end i februar, viser tal fra Danmarks Statistik.

Konkurserne betød, at 740 stillinger gik tabt. Antallet af konkurser er ikke højere end normalt.

De sidste ti år har der i gennemsnit været omkring 200 konkurser om måneden.

Hos Danske Bank vurderer cheføkonom Las Olsen, at der er mange virksomheder, som er på randen af konkurs, der lige nu bliver holdt i live af diverse hjælpepakker og lånemuligheder.

"Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe virksomheder har tabt rigtig mange penge, og en del af dem må få svært ved at overleve, så på den måde skubber vi stadig et problem foran os."

"Virksomhederne som samlet gruppe har en god økonomi og har øget deres opsparing markant under coronakrisen, men krisen har ramt enkelte brancher ekstremt hårdt, og det er ikke blevet bedre under de fire måneders nedlukning," siger han i en kommentar.

Han peger især på risiko for en bølge af konkurser inden for restauranter, hoteller og i rejsebranchen.

Samme vurdering kommer fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

"Vi vil se flere konkurser for en periode i takt med, at dynamikken vender tilbage, og hjælpepakkerne fases ud. Coronakrisen kommer ikke til at prelle af, men konkurserne går næppe gennem loftet," siger han i en kommentar.

Folketinget vedtager nye regler for rekonstruktion

Konkurskonsekvenserne tikker stille ind

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Kammeradvokatens topchef Jens Bødtcher-Hansen håber på ro omkring den ombruste kammeradvokatordning, sagde han i ugens løb. Derudover bød ugen på historier om blandt andet udfordringer med at få møderet for landsret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier