AdvokatWatch

Profilerede advokater hyret i borgmesterskandale

Tidligere borgmester og bortvist kommunaldirektør i Fredericia har hyret tunge advokatprofiler til at forsvare sig i skandalesag.

Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) stoppede på posten i december efter en række kritiske historier i Ekstra Bladet. | Foto: Claus Bonnerup

Den skandaleombruste tidligere Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) og kommunens bortviste kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe har allieret sig med nogle af landets mest fremtrædende advokater i den opsigtsvækkende sag, som de to er hovedpersoner i.

Jacob Bjerregaard har ifølge Ekstra Bladet hyret René Offersen, der også er en del af det tremandshold af advokater, der skal forsvare tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ved den kommende rigsretssag.

Derudover er René Offersen, der er medejer af advokatfirmaet Offersen & Christoffersen, blandt andet kendt som advokat for Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte, der som Bjerregaard stoppede på posten med skandalerne susende om ørerne.

Annemarie Zacho-Broe har alliereret sig med Pernille Backhausen, der er formand for advokatfirmaet Sirius og en af landets tungeste profiler inden for ansættelsesret.

Pernille Backhausen har sammen med Annemarie Zacho-Broes fagforening Djøf allerede skudt igen mod Fredericia Kommune, der tidligere på ugen bortviste kommunaldirektøren. Bortvisningen er uberettiget, mener Backhausen, der ifølge TV Syd vil indbringe kommunen for en faglig voldgift.

Tidligere på måneden resulterede en advokatundersøgelse, som Horten står bag, i, at politiet nu skal se nærmere på Jacob Bjerregaards private forhold til Annemarie Zacho-Broe, da deres personlige relation kan udgøre et habilitetsproblem.

Derudover har Horten vurderet, at salget af en byggegrund til Jacob Bjerregaard ikke var i overensstemmelse med reglerne i udbudsbekendtgørelsen.

Hold dig opdateret på advokatbranchen med nyhedsbrev fra AdvokatWatch

Fredericias advokatregning i borgmestersag runder fire millioner

Advokatundersøgelse af tidligere Fredericia-borgmester leder til politisag

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier