Italiensk advokatfirma går efter forlig med Finansiel Stabilitet

Det italienske advokatfirma Giambrone jagter forlig i sagen om Københavns Andelskasse, som Finansiel Stabilitet overtog for lidt over to år siden, og der er tilsyneladende en vis vilje hos statens bankoprydder til at forlige nogle af sagerne.
Det skriver Børsen.
Det fremgår af et brev til nogle af advokatkontorets europæiske klienter, der alle har mistet penge på påstået investeringsbedrageri, hvor millionerne er flydt til konti i andelskassen.
"Vi har for nylig været involveret i en international mediation og et forligsforhandlingsmøde med Københavns Andelskasse (...), som har indikeret, at de måske er villige til at forlige nogle af vores sager, forudsat at en række kriterier er opfyldt," skriver advokaterne fra Giambrone blandt andet i et af brevene ifølge avisen.
Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet, ønsker ikke over for Børsen at kommentere status på sagen.
Finansiel Stabilitet slanker tre banksager
Advokat: Københavns Andelskasse medvirkede til hvidvask
Finansiel Stabilitet vil have advokat til at granske kollapset andelskasse
Relaterede artikler:
Finansiel Stabilitet slanker tre banksager
For abonnenter
Advokat: Københavns Andelskasse medvirkede til hvidvask
For abonnenter